93
synge. Det er paa mine Erindringer, jeg vil digte…
— Dine Erindringer…?
— Ja … Sylvia.
— Men tror du nu ikke … naar du er kommen saa vidt … saa har du lidt alt for meget! Der er sommetider et træt Blik i dine Øjne … jeg siger kun sommetider. Og hvordan vil det være det Blik, naar du har gaaet saa meget igennem?
— Det ved jeg ikke.
— Vil du elske alle de Kvinder, du møder?
— Alle dem jeg kan holde af.
— Holder du af mig?
— Ja, Sylvia, det gør jeg.
— Og du kender mig dog saa lidt. — — … Saa tror jeg aldrig du bliver Digter!
— Men … hvorfor dog ikke?
— Dine Erindringer vil blive altfor bitre… eller altfor søde.
— Og det tror du, Sylvia?
— Tro mig!
De sad tavse en lille Stund. Det var som hans Blik søgte at trænge ind i Fremtidens ukendte dæmrende Land … der laa et alvor-
