123
Men Fru Mulvad vendte sig fra hende til Stannius:
— Jeg vil fortælle Dem lidt om min Familie, sagde hun. Det er saadan en underlig Familie … lutter Embedsmænd eller Musikere. Og det gaar langt tilbage — hvis Faderen var Embedsmand, saa var Sønnen næsten altid Musiker. Men det mærkeligste er, at der forekommer saa mange Slægtsægteskaber i den. Det var bestandig Fætter og Kusine, der giftede sig sammen … og disse Ægteskaber blev næsten altid lykkelige. Jeg var uheldig — jeg blev gift med en fremmed og han har da ogsaa hele Livet igennem været fremmed for mig. Min Mand lever forresten endnu i Amerika og jeg hører i Ny og Næ fra ham … Men det, jeg vilde sige Dem, er … at den, jeg har holdt mest af og som jeg burde bave giftet mig med … ja, det var den ældste af mine Fættere, der døde ugift for nogle Aar siden. Ham har jeg elsket som ingen anden … og han har vidst det men har aldrig tænkt paa at gifte sig. Saa De forstaar, at jeg allerede som ung har haft mine Ulykker … Jeg kom i de senere Aar ikke sammen med ham — for Johannes, der kendte mine Følelser, kunde ikke lide ham …
