15
Seng … Og nu vil Hr. Stannius vise os Kroen og saa vil vi finde et Værelse, hvor du kan sove til imorgen. Lad os ikke tænke paa noget andet nu …
Og hun hviskede til Stannius:
— Kom, lad os blot gaa … og bryd Dem ikke om, hvad hun siger.
Med et Ryk havde Fru Mulvad befriet sig for den unge Piges Arm. Hun støttede sig tungt til sin Stok og gik saaledes et Par Skridt hen ad Vejen. Saa vendte hun sig i Vrede og sagde hidsig:
— Kirsten, du maa ikke være skinsyg. Det er Synd … stor Synd … det ved du!
Kirsten Alrø løb hen til hende og søgte at tage hendes Arm. Det lykkedes først efter nogen Modstand. Og uden flere Ord gik de alle tre videre. Men da de stod ved Kroen sagde Fru Mulvad:
— Nu finder vi et Værelse, Kirsten. — — Men saa vil jeg være alene… en Timestid idetmindste. Forstaar du, jeg vil være alene. Maaske De, Hr. Stannius vil tage Dem af Kirsten saa længe. Jeg beder Dem derom. De vil gøre mig en Tjeneste ved at lade mig være alene.
