Side:Den gamle Verden.djvu/68

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

62

undseelig med Bibelen om Aftenen og læse nogle Kapitler for mig … særlig Lucas Evangelium elskede hun! — — Men saa blev hun heldigvis arresteret … jeg fandt idetmindste paa den Tid, at jeg var sluppet heldigt fra det! Jeg havde lige genvundet min Frihed og selv om det saa sort nok ud for mig, jeg tænkte mindst af alt paa at dø… Lyst til at dø har jeg aldrig haft — — og jeg tænker heller ikke paa det nu, hvad du saa vil bilde mig ind!

— Jeg holder saa meget af dig, Sophie … sagde Kirsten Alrø uden at røre sig. Og jeg elsker, naar du fortæller, du kan saa mange Eventyr om Livet … netop Eventyr for mig! Jeg synes undertiden, jeg ser Meningen med det hele i det, du siger … eller hører jeg den i din Stemme?

Fru Mulvad trykkede hendes Haand, løftede sig urolig fra Sengen og saa paa hende. Men Kirsten Alrø laa stille som før — og der var ingen anden Lyd i Værelset end den evige Fluesummen.

— Fortæl saa …

— Det var ikke noget Eventyr, Kirsten, det var for mig Afslutningen paa en Periode, længere end nogen, du har oplevet. Jeg saa paa