68
— Jeg drømmer aldrig… mumlede Kirsten Alrø hensunken i sine egne Tanker. Saa for hun op:
— Jeg har bedt Stannius om at rejse.
Hun tav og betragtede Fru Mulvad, der var bleven bleg og sagde:
— Det har du ikke …
Kirsten Alrø slog pludselig en Latter op:
— Nej … jeg har bedt ham om at blive!
Fru Mulvad rystede paa Hovedet:
— Hvorfor vil du narre mig!
De sad begge op i Sengene. Kirsten Alrø lagde sine Hænder om Fru Mulvads Hoved og vuggede hende frem og tilbage:
— Jo, jeg har …! Jo, jeg har …!
Da smilede Fru Mulvad. Kirsten Alrø slap hende og lagde sig tilbage i sin Seng. Fru Mulvad sad et Øjeblik ret op og ned, saa spurgte hun, idet ogsaa hun lagde sig tilbage i Puderne:
— Hvad tænker du paa?
Det varede lidt før der blev svaret fra den anden Seng:
— Jeg har bedt ham om at blive … Hvad ved jeg mere …?
