76
trylles af den og glemmer den øvrige Verden. Se engang ud ad Vinduet …
Bag den blodrøde Fuchsia, der dryppede sine Blomster over Vinduskarmen, laa Strandhaven med de mildt susende Popler, overgydt af Sol. Og længere ude skimtedes Fjorden, blaableg, aaret af Krusninger under en Himmel med lyse, tøvende Skyer, en hel Flaade.
— Og dette er kun Fjordsiden, vedblev Stannius. Tænk Dem … nu befinder De Dem som paa Dækket af et stort Skib, en Fregat, der stævner frem i det blaa Hav — — saa har De Sandby! Hav til alle Sider — her Fjorden, bag os Kattegat. Og over denne Fregat løber Vejret skiftende som intet andet Sted, jeg kender. Vejret bliver til over ens Hoved, for her mødes Havet med Landet og derfor er det naivt … oprindeligt — men ogsaa lidt lunefuldt …
— Jeg synes næsten, jeg har været her før, sagde Fru Mulvad … men det er maaske ombord paa et Skib, jeg har følt noget lignende … vist midt ude paa Atlanterhavet… Jeg glæder mig til at se de Steder, hvor De holder af at færdes … for De vil vise mig dem, ikkesandt?
— Men nu skal De høre … sagde Stannius
