sættes til Vers 144, hvorefter Paven tager til Orde og Vers 169 afløses af Dødens til ham henvendte Replik. Ordningen bliver nu fremdeles, at først den Døende, dernæst Døden taler[1]. — Den danske Dødedans følger i Replikskiftet i denne Henseende samme Ordning som A, først Døden saa den Døende, men har tillige et Plus, idet Døden taler endnu en Gang til hver Person, i Reglen i 2 Vers, til Abbeden og Sognepræsten i 4 og til Munken i 5 Vers. Da Døden saaledes henvender sig to Gange til hver Person, synes den danske Bearbejdelse her at staa paa et ældre Trin end A og B; ligesom ovenfor (S. 15) eftervist synes den danske Bearbejder da at have kendt den lybsk-revalske Tekst, maaske endda dennes middelnederlandske Forbillede, idet dens Ordning maa kaldes naturligere og mindre kunstlet.
Mariekirken | A | B | Dansk Dødedans | ||||
1. | Pave | 1. | Pave | 1. | Pave | 1. | Pave |
2. | Kejser | 2. | Kardinal | 2. | Kejser | 2. | Kejser |
3. | Kejserinde | 3. | Biskop | 3. | Kejserinde | 3. | Kejserinde |
4. | Kardinal | 4. | Kejser | 4. | Kardinal | 4. | Konge |
5. | Konge | 5. | Kejserinde | 5. | Konge | 5. | Hertug |
6. | Biskop | 6. | Konge | 6. | Biskop | 6. | Kardinal |
7. | Hertug | 7. | Hertug | 7. | Hertug | 7. | Biskop |
8. | Abbed | 8. | Abbed | 8. | Abbed | 8. | Abbed |
9. | Ridder | 9. | Korsridder | 9. | Ordensridder | 9. | Tyskordensherre |
10. | Karteusermunk | 10. | Læge | 10. | Munk | 10. | Læge |
11. | Adelsmand | 11. | Kannik | 11. | Ridder | 11. | Kannik |
12. | Domherre | 12. | Sognepræst | 12. | Kannik | 12. | Sognepræst |
13. | Borgmester | 13. | Munk | 13. | Borgmester | 13. | Munk |
14. | Læge | 14. | Ridder | 14. | Læge | 14. | Ridder |
15. | Aagerkarl | 15. | Official | 15. | Junker | 15. | Official |
- ↑ Ogsaa A, saaledes som den foreligger i Udgaven fra 1520, forser sig
een Gang. Kejserinden slutter nemlig sin Replik med at sige
V. 92 (= B 238): To sterue bin ik noch nenerleyewysz bereyt.
medens Døden begyndte med
V. 81—82: Ia keyserynne dat is dat olde leet
Se spreken alle. ick byn noch nicht bereyt,
hvilket kun kan give nogen Mening, naar det slutter sig til Kejserindens Ord, ikke omvendt, saa at vi her ligesom skimte et forsvundet Forbillede.