denne Tids Satirer saa hyppigt og med megen Bravur optrædende personlige Element, idet man tager Sigte paa sin Tids Notabiliteter, vistnok mangler i den gamle danske Dødedans. Dette har sin naturlige Forklaring i, at ogsaa dens Forbilleder og Kilder er aldeles blottede derfor. Fjorten til tyve Aar senere end 1536 vilde saadan et Angreb for en stor Del have været et Slag ud i Luften, en Kamp mod Vejrmøller; muligvis det ogsaa har været det, men vi kan paa Forhaand ikke have Lov til at antage det. Men selv om den gamle danske Dødedans virkelig var affattet 1536, saa kunde jo det bevarede Eksemplar godt tilhøre en ny Udgave fra Tiden omkring 1560. At en Udgave, ældre end den bevarede, har eksisteret bekræftes imidlertid ikke ved nogen Efterretning eller ved et eneste Indicium. — Bruuns Bevismateriale for Tiden omkring 1560 støtter sig til Bogens typografiske Udstyrelse, en Undersøgelse af dens mange Træsnit og en Sammenligning mellem disse og Træsnittene i flere andre danske Palæotyper fra det 16de Aarhundrede, der uden Tvivl er tagne med de samme Træstokke. De af Bruun anførte Palæotyper ere:
- ... then Daske krønnicke wel offwerseet oc corrigeret bedre end til forn Kiøbnehaffn MDXXXIII.
- Ordinatio Ecclesiastica Regnorum Daniæ et Norwegiæ et Ducatuum, Sleswicensis, Holtsatiæ etcet. Anno Domini MDXXXVII.
- En Sermo huorledis mand skal berede sin hw til døden. Mart. Lutther Fordansket aff Christern Schrock. S.[1] MDXXXVIII.
- Enchiridion, siue Manuale vt vocant. Een Haandbog, for Sogneprester, til Euangeliske kircke tiæniste. Cum Præfatione Doctoris Pomerani. D. M. Luth. MDXXXVIII.
- Tuenne Skiøne Viser De første Om Løge oc Sadhed Den anden om Muncke Cappen (MDXLVII)[2]
