Side:Departementstidenden 1848.djvu/774

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Spring til navigation Spring til søgning
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

702

§ 37.

 Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nøgen dertil sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi.

§ 38.

 Ingen Rigsdagsmand kan fængsles eller tiltales under Rigsdagens Samling, medmindre det Thing, hvortil han hører, dertil giver sit Samtykke. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.

§ 39.

 Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.

V.

§ 40.

 Ethvert af Thingene er berettiget til at foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.

§ 41.

 Ethvert af Tingene kan selvstændigen indgive Adresser til Kongen.

§ 42.

 Ethvert af Thingene kan til at undersøge almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer. Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller skriftligen.

§ 43.

 Ingen Skat kan paalægges, intet Statslaan optages og ingen Staten tilhørende Domaine afhændes uden ved Lov.

§ 44.

 Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efterat samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende Aar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og Udgifter.
 Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.
 Ingen Skat tør oppebæres, forinden dens Opkrævning er bevilget ved Finantsloven. Ingen Udgift tør afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.
 Hvorledes der skal forholdes med de communale Afgifter, der dog aldrig kunne paalægges ene af Kongen, vil blive vestemt ved Communalloven.