95
DEN SORTE MAPPE
igennem paa Bestyrelsesmødet. Han fandt dem imidlertid fuldkommen holdbare.
"Nej", sagde han. "Vi har ikke Brug for Dem til at ordne denne Forretning. Der er nye Navne, som ogsaa har Krav paa at komme frem. Og forøvrigt kan Banken godt selv."
Knock løftede Jernklumpen og slog den i Direktionsbordet. Moht for skælvende op ved Braget, men Knock og Rawen udvekslede et Smil paa hans Bekostning, og Knock søgte straks at vedligeholde denne Sympati ved en Dristighed.
"Moht er en elendig Lus!" erklærede han. "Jeg havde ham i min venstre Vestelomme."
Men Rawen forandrede ikke Mine, og Knock blev iskold i hele sin Krop.
"De spiller et højt Spil, Rawen", erklærede han med Højtidelighed.
Det indrømmede Rawen. "Det foretrækker jeg sædvanlig. Og derfor sidder jeg her. Som Doktor, ser De, Knock. Banken er raadden. Godt, saa skærer jeg!"
"Farvel", sagde Knock og afbrød dermed Forhandlingerne.
Knock ordnede i det Sekund, han overskred
Dørtærskelen, sit Ansigt, og passerede Spidsroden
af Bankfunktionærernes Blikke uden at forløbe sig.
De saa ham fast og tæt som hver eneste Dag før
denne Dag; med Gangen kattefjedrende under den
