99
DEN SORTE MAPPE
saa blottede han sig kun i Utide, forraadte, at han var forraadt — og fallit inden et Døgn.
Knock forsøgte alligevel en Føler: Om Etatsraaden havde hørt Nyheden: Rawen var bleven Meddirektør i Metropolbanken! Han forstod øjeblikkelig, at Spørgsmaalet var plumpt og altsaa virkningsløst.
Etatsraaden bemærkede hertil meget roligt: "Moht ringede herover før, og det er altsaa ingen Nyhed, kære Overretssagfører."
Knock havde med et lynsnart Overblik fotograferet Firmastemplet paa seks syv Breve, der laa spredt over Bordet. Ingen af dem har Metropolbankens Mærke. Han konstaterede endnu ingen Forbindelse mellem engelske Rawen og den store Direktør. Der var imidlertid noget, ligesom en drivende Em i Luften, der paatrængte sig ham uklare Billeder, Erindringer, der ikke fik Form. Han var ganske bragt ud af Fatning, og saa med sprængte Pupiller paa det lille, fede og blanke Ansigt, der lurende hang inde under den grønskærmede Glødelampe. Manden sad her gemt som i en Boks og virkede saa stille og passivt som selve Guldet nede i hans Banks Kælder. Der varet opmuntrende Blik i hans Øjne til Knock, der nu havde rejst sig for at gaa; men om Munden laa haarde, næsten lidende Linjer, der neutraliserede, hvad Blikket — maaske — lovede.
Knock for med Hatten ned i Øjnene tværs gen-
