100
DEN SORTE MAPPE
nem Bankens mægtige Ekspeditionslokale. Han gad ikke holde Masken længere. Han traadte drønende op i sin Vogn, stak en stor Cigar ind mellem Tænderne, bed til og spyttede forbitret Spidsen fra sig,
"Kør saa for Satan! Hvorhen? Ad Bloksbjerg til!" Hvorpaa Kusken kørte ham til Kontoret.
I de tre lyse Kontorlokaler med Porcelænslofter og Mahognipaneler arbejdede elleve Kontorister, der alle dukkede sig, da Stormen for ind gennem de hvinende Svingdøre mod Privatkontoret. Otte Haandværksmestre, nogle Viceværter og tre, fire Kommissionærer rejste sig og bukkede meget dybt. Og Husmægler Torp, der var forrest, slog Vandstøvlerne sammen og fattede om sine Kortruller, parat til at afgive Melding om visse Oplysninger, han havde opsnuset efter at have rendt i Muddergrøfter ude i Petersborggrundene hele Formiddagen. Den gamle Kontorfuldmægtig, Stou, gav ham imidlertid et diskret Vink: "Vent!" lagde det graanede Marabuansigt til Døren og lettede forsigtigt paa denne, til der blev en Sprække som hans smalslidte Person kunde trækkes igennem.
Knock sad med Overkroppen sammenskudt som en Kikkert i den svære Armstol, Hælene plantede midt paa Skrivebordets Klatpapir. Hans Mund sprang op, da han saa Stou, men Eksplosionen blev
