108
DEN SORTE MAPPE
vis rund Bevægelse med Haanden. "Altid parat til Gentjeneste, Prokurator." Og han slog frimodigt Knock midt paa Ryggen.
Lidt senere fornam Knock, at Stuen var tom, og at han sad dybt nede i den altfor bløde Sofa med den tomme Champagneflaske foran sig og et brusende Tog gennem Hovedet af alle Slags Fornemmelser, der lidt efter fortættede sig til Stikket af en enkelt gloende Naal i Baghovedet. Han kæmpede mod at føle sig som en Klud, kvalm og ildesmagende af sine egne Væsker i Munden. Og pludselig kom en umaadelig Skræk op i ham og rev ham ud i Forkontoret, hvor den gamle Fuldmægtig løftede sit musegraa Brilleansigt for at vejre Stillingen.
"De kan godt lukke," mumlede Knock, hvorefter Fuldmægtigen lukkede Kontoret, begav sig ind i sin meget vidtløftige Havelock og listede ud saa sagte, at end ikke Laaseriglen generede Overretssagførerens Nerver.
Saa tog ogsaa Knock Hat og Frakke og prajede fra Vinduet en Droske, thi hans Karet var fra Klokken tre stillet til Disposition for en Dame, der havde gjort dettes Forlangende til en uomgængelig Betingelse dem imellem. I Overfrakkelommen havde Knock den kontante Kassebeholdning af henved tre Tusind, og dette var en Slags
