162
FLYVEPERSPEKTIV
Men disse løse Kraftvogne, der fører deres Motorer med sig under Hjulene, er for respektløse til at taales i en Storstad. Selv om de ere numerforsynede og stadamtligt indregistrerede, lader de sig nødig bestemme af et Politireglement eller stanse af en Gendarm, som har udmaalt Farten ved et Stoppeuhr.
Automobilisten savner social Forstaaelse, fordi han vil være det, han ikke er: Flyver! Det er Fordringen pr. Kraft alene at komme ud over de Hindringer, som anden Mands Mark eller Hus og Gadelygter eller forældede Hestekræfter, der stejler og bliver svimle, maa sætte i det normalt foreløbig plant cirkulerende Samfund. Nej, der hjælper Kurver og Serpentiner ikke. Automobilisten er antisocial; fordi han vil have Rum, hvor Samfundet indsnævrer sig. Godt! Vi vil give ham Luften!
Se nu dernede denne trange, sammenknebne Strøm gaa gennem Gadekanalerne. De kan skimte de sorte Fortætninger i Gademundingerne, smaa mørke Masser kilede fast som en Tampon i en Tarm. Det er Trafiken, der er gaaet i Staa.
De kender Obstruktionen dernede om Aftenen ved Teatertid, har selv siddet og stirret paa et stanset Taksameteruhr. — Videre! Videre! Ikke sandt? —
Kilet fast i en Svulst af Vogne med indfiltrede Hjulnav, med skældende Chauffeurer og gryntende Tudehorn! I en af de lineære Gader dernede med
