Side:Desertører.djvu/171

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

161

FLYVEPERSPEKTIV

Og hvad har vi ikke Ret at tænke muligt endnu for os at naa her i den nye Dimension — med Evner til at inddrage og befare Rummet!"

v. Plessen lo. "Ja, hvorfor ikke! Vi er nu i rum Luft og har overvundet den første Svimmelhed. Vi kan altsaa begynde at spejde efter, hvor Landet skal ligge. For mig som Strateg og Sportsmand er foreløbig Bevægelsen Hovedsagen, og det er øjensynligt, at Jordfladen er utilstrækkelig som Basis for vore moderne Motorer. Navnlig er Automobilet allerede nu ubrugeligt i en Stad.

Paa fri Bane, paa Væddeløbslængde, hvor Automobilet er reguleret til sit Øjemed og starter klassevis — der er det endnu fuldkomment som Hurtigflyver ad de foreskrevne og planerede Veje. Det er vor Tids foreløbige Vidunder: Vejæderen, Distancefortæreren! og et velgørende Udtryk for, hvad vor Tid vil: Hurtighed og Vidtomspænden!

Men i en ordnet By er Automobilet Revolution! Det er Løsgænger, og allerede i Strid med enhver moderne Stads Idé: Centralisation af Kraft.

En Bys System fordrer ensartet Administration, ordnede Skinneveje og navnlig Samling: at Kraften stationeres i mægtige Centraler for Tilvirkning af Drivkraft og derfra fordeles ad Metaltraade til Brugsstederne, — nødvendigt allerede af Hensyn til Økonomi og moderne Demokratisme: at Forbruget kan aflæses paa Tavler, beskattes og reguleres.