Spring til indhold

Side:Desertører.djvu/179

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

169

FLYVEPERSPEKTIV

beregnet. Luften burde blive alle gode Tankers Vej.

De vilde vende deres Huses og deres Hjertes Aabninger opad mod Luften. De maatte omordne Byernes Tagindretninger fra lukkede Telte til aabne Platformer. Det vilde blive svært for dem at drage Grænser mellem Lande, Nationer og Mennesker i den ubeskrivelige Luft.

Det vilde ikke lykkes dem at forpeste disse uendelige Dybder, som deres Aande og Afsondringer forpestede Luften nede i deres snævre Gader og Gyder. Vilde ikke allerede Rigdommen paa Ilt heroppe gøre Menneskene venligere og deres Sind ridderligt og lykkeligt?

Man vilde blive vant til Veje, hvor man glider blidere end paa Asfalt og Kautschoukhjul. Luftens Veje er de blideste af alle, deres Gnidningsmodstand bliver aldrig til Rystelser. I altfor mange Aarhundreder har Brosten og den stramme Hugning af Vognfjedre stødt Ærgrelse og Ondskab op i Hjertet paa Mennesker, der maatte befare de besværlige og gammeldags Veje. Den frie Æther alene tvinger ikke Musklerne til at besvare Haardheden med et Tilbageslag af Harme.

De yderste Fremskridt paa Jordplanet er endnu barbariske, haarde og uden den fornemme Skaansomhed, der benytter en Modstand uden at knuse den først. De amerikanske Samfund beroer endnu