Side:Desertører.djvu/31

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

21

SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING

stigende Hastighed, — Stavelserne ricochetterede imod hinanden i Accelerationen fra hans Læber, hans Hænder agiterede i Luften. — "Kender De ikke den berømte Lærde, Historikeren og Zoologen Christian Heineken, der blev født den 6. Februar 1721 i Lübeck, og som i 1726 i det Aar han døde, sit Livs femte Aar, ved sin Ammes Haand lod sig forestille for den danske Konge, til hvem han paa ulasteligt Fransk, smykket med udførlige Citater af excellente latinske Digtere rettede en yderst aandfuld speech. I fem Aar fuldendte og fuldførte dette Barn halvfjerdsindstyve Aar, hvorefter han naturnødvendigt afgik ved Døden.

Jeg er mod denne Christian Heineken relativt set et umyndigt Barn, men paa den anden Side har jeg nu naaet min Alders fire og tyvende Aar, uden at Værket i min Sjæl er opslidt. Og De vil forstaa, at dette ikke undlader at gøre mig urolig. Jeg er vedblivende i Stand til uden Grænse at erhverve mig Viden og vedblivende ude af Stand til at glemme denne grænseløse Viden.

Og dette har pludselig vendt sig imod mig som en Art Panik af stor Hæmningsgrad. Tro ikke, at der i min Hjerne findes nogen Rest af et personligt Jeg. Nej! Jeg er en Fortabt, dømt til evig Reproduceren. Jeg erindrer alt i den modtagne Form, Udskillelse af det uvæsentlige og Bearbejdelse af det væsentlige sker kun ifølge Glemslens Methode. Min Hjerne er som endeløse fotografiske Films, der