26
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
deres belastede Sjæle i lavere Livsformer paa fire i en lodden Ulveham. Ovidius Naso og de byzantinske Encyclopædister Genesios og Ho Diaconus nævner Exempler paa saadanne Metamorphoser fra Menneske til et Dyrs Ham (saakaldte veripelles). Der er utvivlsomt i ethvert Individ af højere Intelligens en saadan latent Drift mod Dyret, som de Lærde populært som altid har klassificeret under Benævnelsen: Lykanthropi.
Oh nej, Doktor Hengst, det er ingenlunde alene min Spøg, men et meget reelt og pinligt Anliggende.
Disse Bibliotheker griber mig iaften med en uovervindelig Rædsel, disse Etager af samlet og klassificeret Viden, disse Systemer af Kundskab, de er som selve det dunkle Portræt af min Hjernes Fysiognomi. Jeg føler mig lidende af en pludselig og uafkastelig Bogskræk, en udtalt Litteraphobi, en Angst for alt skrevet, trykt eller tænkt, for alt Pap, Papir, Chagrin og Læder. Jeg bliver kold ved Tanken om, at jeg imorgen paany vil og maa styrte mig ud i nye litterære Excesser. Jeg føler, at min Kraft udtømmes i Bogpagina som i fortærende Orgier. Min Sjæls Væsen svinder ind som en naturvild Egn, der opdyrkes og bliver lig tusind andre matrikulerede Marker. Der er næppe en ubesmittet Plet tilbage i mit Væsen. Min Ensomhed er paa en Gang grænseløs og paa Veje til at forsvinde med Opløsningen af min Enhed.
