Side:Desertører.djvu/42

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

32

SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING

fra Bakkernes Kamme og skyllede ned over Skraaningerne, til ogsaa Dalene sortnede. Skovene laa nu derude og deroppe og drømte i en ny Nat, der kom. De søgende Jægere vendte hjem, og de ganske lidt skræmte Raabukke begyndte deres Glammen fra deres skjulte Stier.


Smitson blev set den følgende Aften. En forhenværende Herskabstjener, der nu bestred en tre Gange præmieret Husmandsjord, saa noget, som efter hans Formodning maatte være Smitson.

Han stod i sin Stald og pumpede Ajle op af den cementmurede Beholder til Gødsel for Havelodden, da han circa Hundrede Meter ude i sine Roer saa et langt, hvidt, firføddet Dyr i lange Spring bevæge sig ned mod den nærliggende Frugthave. Den magre Ryg krummede sig i hvert Spring som et svunget Tov, de græshoppeagtige Baglemmer stemmede Kroppen fremad i kraftige Sæt. Forlemmerne støttede paa Knoerne.

Iagttageren gik for at hente sin Riffel, men da han kom tilbage, var Fænomenet forsvundet.

Den følgende Aften blev Smitson set paa Pastor Gersons Eng, da Pigen ved Solfald gik ud for at malke.

Køerne vendte Hovedet om efter hende, da hun trallende nærmede sig med sin Spand, fulgt af Karlen, der trak Vognen. De saa det bægge samtidig: en hvid og sammenkrøbet Skikkelse, der sad