36
SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING
Saaledes fortæller han en Mængde Details fra Myrenes Liv, hvilket han vil have iagttaget i Tuer, som er befolket af de hyppigt forekommende Lasiusarter, navnlig visse Bemærkelser om de utallige Myregæster, som han foruden Bladlusene har forefundet: store børstebevoksede Biller, der svede sødt ud af Armhulerne (Claviger testaceus?) og andre svære blinde Uhyrer af insekter, som bliver ført rundt i Myretuen og ligne fede Elefanter.
Dette er dog sikkert senere Dannelser. Thi i sin Naturtilstand har Smitson hverken iagttaget eller reflekteret. Han har været en Vild. Men det er typisk, at han senere fandt sig nødt til at udfylde denne Lakune med Materiale fra sin uhyre Bogviden. —
Undsætningsexpeditionen traf Smitson efter fire Dages Klapjagt. Smitson opholdt sig i en Mose; han sad fastklamret til en Ellebusk, forkommen og bleg som en syg Abe; en flere Meter bred Vandgrav skilte ham fra Truppen, som nærmede sig ført af Doktor Hengst.
Der sad Smitson paa sin Elletrunte og spejlede den blanke Himmel i sine Øjne. Hans Sjæl var forsænket i Tilværelsens dybeste Kummer, han følte sin Lidelse som en udvokset Svulst af selve den smerterige Moder Jord. Hans blege Billede stod omvendt nede i Mosens sorte Pøle, brudt af gurglende Gærbobler. Han lamenterede ganske sagte, da hans Navn blev nævnt.
