Side:Desertører.djvu/49

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

39

SMITSONS MÆRKELIGE FORVANDLING

mindre ved de Surrogater, som en selv velformet Dame kunde byde vort halvvaagne Sanseliv.

Thi det er desværre sandsynligt, at kun for en døende Mand er Tilbagevenden mulig.

Jeg vil nu forsøge at hengive mig i transcendale Betragtninger —, siden Selvopgivelse er Befrielse, saaledes som de gamle Kirkefædre, Cerinthus og Saturninius lærte, idet de negerede Materien og i Pleroma saa en Opløsningens Vej til Enheden, Logos, hvilken Vej formentlig modsvarer den berømte femdelte Vej, som i den buddhistiske Katekismus, tatwa boddha, er den fjerde af de fire store Sandheder, og som den moderne mysticistiske Kalatschakra ved Hjælp af sine Helgendamer og andre Amuletter ikke gør kortere — saalidt som, indenfor Gnosticismen, de orphitiske og alexandrinske Skoler formaaede det, og allermindst den grove og bondske Symbolik, som i Aaret 141 blev opstillet af den ignorante Hysteriker Valentinus, der var imbecil nok til at mene, at den højeste af verdensdannende Kræfter, Visdommen (Sophia!) var af kvindelig Natur." —