50
INTERNATIONALE —
set og gennemsvedt. Jeg ser ud i Tøjet som en Antikvitetsgenstand. De véd, jeg er af god Familie og meget øm over min Person. Min Overfrakke var moderne for to Aar siden, og mine Buxer ser ud, som om de havde ligget i Blød, medens jeg stak i den graa Uniform. Penge har jeg fra Overarbejde. Nej. Jeg vil ekvipere mig, tage ind paa et Hotel, faa mig et delikat Dampbad, — jeg har nok af Anstaltens Lørdagsskrubber, — og saa smække mig i Nat i en førsteklasses Patentfjederseng. Det er, hvad jeg har glædet mig til, og det er, hvad jeg vil."
"Vel, Adieu, Hr. Kopf," sagde Mann. "Det gør mig ondt. De kunde have indlagt Dem Fortjeneste. Det er meget fremragende Folk, de Englændere. Af "De store", "the high mob", som de hedder i London. Det er en exceptionel Udmærkelse at faa tilbudt Arbejde for dem. Men som De vil."
"I Morgen er jeg villig." Kopf betragtede med Modbydelighed et Par Handsker og et Lommetørklæde, han fandt i sin Lomme, indskrumpede til en Valnøds Størrelse, tørre og stive. "Det er Desinfektionsovnen," brummede han, "de Svinebæster!" Og da Hr. Mann ranglede med sine Nøgler for at faa ham ud af Døren, betænkte han sig og sagde, at han kunde paatage sig Arbejdet.
Mann sagde: "Godt De skal stille Klokken halv tolv paa Friedrichstrassestationen." Og han opgav ham nærmere Kendetegnene. "Indtil da maa De blive ovre hos Piper, ikke vise Dem paa Gaden, over-
