58
INTERNATIONALE —
sig at være blindt og malet paa Muren. Det nedslog dem. Tyve holder ikke af at maatte forandre Plan. "Vel," sagde Morris og studerede Grundridset ved Lyset af en Cigar. "Kontoret er de to Vinduer dér i Stuen. Lad os gaa gennem Skoddet lige durk til Maalet."
Wilson ordnede nu Instrumenterne, nogle Løvsave, et Par engelske Tandfile og en Del fortræffelige Mejsler.
"Vær saa god, Hr. Kopf," sagde Morris og traadte tilbage.
Kopf lod Fingeren glide langs den bølgede Jærnskodde, der ganske dækkede Vinduet. Han valgte et Punkt, hvor Rammen, som Persiennen gled i, sluttede mindre tæt til Muren. Der førte han sin Mejsel ind, og paa to Minutter var han færdig. Wilson havde allerede ved sit Besøg om Formiddagen bemærket en stor Træbuk ude i Gaarden; den blev hentet, og en Jærnstang blev stukket ind bag Persiennerammen, Wilson lagde sig med hele sin Vægt over Stangen, der støttede paa Træbukken, og med et svagt Knæk blev Persienne og Ramme løftet ud af sit Leje i Muren og hang slingrende ned over den klatrende Vedbend. Saa begyndte Kopf at bore i Vinduessprossen; det tog næsten et Kvarter, før han med en Staaltraad gennem Borehullerne kunde løfte Lukkehagerne af. Efter at have undersøgt, om der mulig henstod Genstande i Vindueskarmen, der