59
INTERNATIONALE —
kunde falde ned og gøre Støj, lukkede han Vinduet op, og de gik alle fire den Vej ind i Kontoret.
De hængte strax et tykt Tæppe, de havde medbragt, for Ruden og aabnede for det elektriske Lys.
"Det var det," sagde Morris og tændte en Cigar, han fandt i en aaben Kasse paa Skrivebordet. "Ja vær saa god, Kopf, og vis, hvad De duer til." Han tog Plads i Sofaen.
Kopf var i Færd med lidt Haartoilette foran et Spejl. Saa gik han omkring i Stuen og kiggede paa Væggene.
"Ja, det er Pengeskabet, De kigger efter," sagde Morris. "Det skal være i Kælderen. Naar De fløjter paa det, kommer det nok op."
Millar og Wilson, der havde gjort en Ronde i de andre Stuer, kom tilbage og nikkede. Alt var i Orden.
Der var et Træskab, der ganske fyldte den ene Væg. Og Kopf, der var Specialist i saadanne Indretninger, gik øjeblikkelig i Lag med en sort Jærnhætte midt paa Døren. Der var et Nøglehul, men en Kniv forslog bedre. Og Hætten gav Plads for en Elfenbensknap. Saa snart han havde trykket paa denne, kunde de høre den svage Brummen af Jærnskabet, der steg op fra Kælderen.
"Bravo, Kopf!" sagde Millar. "Well done, my boy!" Det var ikke muligt at komme til dette indemurede Skabs Bagside, og Laasene var skjulte af Klapper. Man havde forberedt sig paa at kunne aabne dem
