atlanlicus) vil være at bevare fremfor det ogsaa langt yngre Gmelinske. Det var ogsaa denne Art (»Scyllée nacrée«), som Bosc iagttog i det aabne Atlanterhav mellem Frankrig og de forenede Stater, og Bory St. Vincent sydligere i samme Hav mellem Cap og Tristan d'Acunha. Cuviers Gl. octopterygius er Forsters Gl. atlanticus, men der foreligger, som anført, ikke nogen gyldig Grund til at forandre Forsters Benævnelse; den franske Forfatters Gl. hexapterygius er opstillet paa saadanne Former, der ikke skulde have 4 Par Papilgrupper (hvilket, som anført, ikke er Tilfældet med nogen Art i fuldvoxen Tilstand), og er desuden en collectiv Art, der ifølge Cuvier omfatter Former fra Atlanterhavet, det philippinske og Mozambique-Havet. Lamarck's Gl. Forsteri er ligeledes en collectiv Art, der omfatter Former fra »alle Have«; Quoy og Gaimard's Art af samme Navn er (ifølge Localitet og andre Mærker) derimod alene den her omhandlede, som ogsaa er d'Orbigny's Gl. radiatus[1].
Der foreligger hidtil ikke nogen god Figur af Gl. atlanticus; ifølge Lesson's Vidnesbyrd (l. c. p. 288) skulde den hos Blainville (man. pl. XLVI. f. 3) være den bedste, men denne er neppe bedre end den gamle Afbildning hos Breyn. De senere Fremstillinger af Dyret i Voy. de l'Astrolabe (l. c. f. 6, 7, 8) synes meget lidt naturtroe. Figurer, som ere tagne efter dode Dyr, ere naturligviis ubrugelige.
I Universitetets zool. Mus. findes et meget stort Forraad af Individer af denne Art. Det skyldes Indsamlinger af Skibscapitainerne Andréa og Strandgaard, men fremfor Alt Capt. Hygom, fremdeles Lieutenanterne Koch og Bruun samt Lægerne Matthiesen, Prosch og Bircherod. Localiteterne, paa hvilke disse Dyr ere tagne, have været følgende:
Ligesom der i Zoologien overhovedet er bleven taget meget for stort Hensyn til slette og utydelige Beskrivelser af Dyreformer, der kun forelaae i enkelte, tilmed ofte slet bevarede Exemplarer, som derfor ikke engang have kunnet beskrives paa tilbørlig Maade, saaledes gjælder dette ikke mindst om Malacologien, og Videnskaben vilde her som i det Hele have været bedre tjent med, at der intet Hensyn var blevet taget til saa overfladiske og skjødesløse Behandlinger, som dem, der have affødt de mange ugjenkjendelige og ubestemmelige Arter og Slægter, af hvilke denne som hver Green af Zoologien har saa stor Overflod.
Den af Blainville (1816) opstillede Laniogerus Slægt synes at høre til ovennævnte Kategori af Slægter; det er rimeligt, at den er opstillet paa en Aeolidie med sammenrykkede Papilrækker, og hvis Papiller ere faldne af; muligt skjøndt neppe sandsynligt, ogsaa paa en Glaucus, men det vil vel bestandigt blive ubestemmeligt, om (som angivet) paa nærværende Art.