Side:Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter 1868.djvu/291
Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst
255
20°
N. B.
26°
V. L.
22°
—
22°
—
26°
—
35°
—
26°
—
23°
—
26°
—
22°
—
28°
—
35°
—
30°
—
36°
—
40°
N. B.
24°
V. L.
4—8°
S. B.
33°
V. L.
11°
—
33°
—
29°4'
—
19°30'
—
27°
—
49°50'
Ø. L.
Af forskjellige af ovennævnte Samlere ere de tagne paa 2° N. B. 21° V. L., paa 12° N. B. 22° V. L. og 9° N. B. 22° V. L. Lesson anfører at have taget dem i størst Mængde i et Bælte af 2—4° paa begge Sider af Æqvator, Quoy og Gaimard paa 7° N. B. og 30° S. B. Angivelser om Aarstiden, paa hvilken Dyrene ere tagne, mangle med Undtagelse af for et Par af Hygoms Indsamlinger (paa 4° N. B. og 26° N. B.) , der vare foretagne (5) Novbr. 1857 og (10) Octbr. 1858. Quoy og Gaimard indsamlede dem i Juli og August. De synes efter de foreliggende (især Lesson's) Meddelelser kun at komme til Havfladen i næsten ganske roligt Veir, men baade ved Dag og Nat (sml. nærmere nogle Meddelelser ndf. fra Prof. Reinhardts MSS.). — Som ovenfor angivet, bevares i Museet et enkelt Individ af en Glaucus, der efter sit Ydre skulde synes al tilhøre denne Art, uagtet denne Henføring maa blive noget tvivlsom, da Dyret (af Commis Hansen) er taget den 18de Nov. 1863 i den sydvestlige Deel af det indiske Hav, i Havet SV. for Mauritius. Muligviis kunde den være den Péronske Art (Gl. eucharis, Pér.).
Jeg har kunnet undersøge de ydre Formforhold hos et særdeles stort Antal Individer, som Universitelsmuseet havde erholdt fra Atlanterhavet, og har paa den anatomiske Undersøgelse kunnet anvende 13 Individer, deels og for største Delen hidrørende fra Universitetsmuseet, deels fra Secretær Friis's Privatsamling. Disse Individer vare alle saare godt conserverede, enkelte noget sammeutrukne.
Længden varierede mellem 13—21mm, af hvilke de 5—6 køm paa den haleagtige Forlængelse af Foden; et Par enkelte vare kun 6—7mm lange. Det levende Dyr er betydeligt længere, efter d'Orbigny (Isl. Canar. p. 42) endog 5cm langt. — Farven af det levende Dyr er efter forskjellige samstemmende Beretninger (Forster, Quoy & Gaimard, d'Orbigny o. fl.) mørkeblaa paa den mod Lyset vendende Bugside; Fodsaalen er (som allerede berørt eller omtalt af Breyn og Dupont) paa hver Side kantet med et indigoblaat Baand, bagest smelte begge sammen paa Halen; hos en Var. af denne Art gaae efter Quoy og Gaimard (l. c. f. 6) Sidegrene af fra dette Baand og heelt ud paa alle tre Armpartier; hos en anden Var. skulle Papilspidserne være rundtom blaae. Farven er sølvskinnende perlegraa paa hele den nedad vendende Rygflade. De i Spiritus bevarede Dyr viste sig paa hele Undersiden,
