Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/128

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

108

Mattæos-Evangeliet, 22. Kap.

Ondskab og sagde: hvi friste I mig, I Øjenskalke[1]? viser en mig Skattens Mønt! Og de bragte ham en Denar. Og han siger til dem: hvis Billede og Omskrift er dette? De sige: Kejserens. Da siger han til dem: saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er[2]. Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

Paa den Dag kom nogle Saddukæere hen til ham,[3] de som sige, at der ikke er nogen Opstandelse[4]; og de spurgte ham og sagde: Lærer, Moses har sagt: "Dersom en Mand dør uden at have Børn, skal hans Broder tage hans Hustru til Ægte og oprejse Afkom for sin Broder"[5]. Nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde, og da han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder. Ligeledes ogsaa den anden, og den tredje, lige til den syvende; men sidst af alle døde Hustruen. Hvis Hustru af de syv skal hun saa være i Opstandelsen? thi de have alle haft hende. Men Jesus svarede og sagde til dem: I fare vild, idet I ikke kjende Skrifterne, ej heller Guds Kraft[6]. Thi i

  1. ↑ Den Ros, de havde givet ham for at "lære Guds Vej i Sandhed" (V. 16), var i deres Mund kun Hykleri.
  2. ↑ "Giv Kejseren Pengene, giv Gud dig selv" (Avgustin). Ved at bruge Kejserens Mønt vise de, at de staa under Kejserens Herredømme. der strækker sig, saa langt som hans Mønt gjælder, d. e. til det borgerlige Livs Retsomraade. Derfor er det dem ej alene tilladt, men de ere pligtige til at give Kejseren, hvad hans er, ved at skatte til ham (som ogsaa ved at lyde ham i de jordiske Livsforhold); men tillige ere de som Guds Folk pligtige at give Gud, hvad Guds er, et Hjærte præget med hans Billede, saa det vil, hvad han vil, i Troskab, Lydighed og Omvendelse. Da vilde de sikkert blive førte til at tro Jesus paa hans Ord (Joh. 7, 17), og da kunde de ogsaa have Haab om at blive fri for det Fremmedherredømme, som Skattens Mønt stadig mindede dem om, og som de for deres Utroskabs og Ulydigheds Skyld vare komne ind under.
  3. ↑ V. 23-33: Saddukæernes Spørgsmaal om Opstandelsen; smlg. Mk. 12, 18-27; Lk. 20, 27-40.
  4. ↑ Saddukæerne lærte, at Sjælen døde med Legemet. Se 3, 7 Anm.
  5. ↑ 5 Mos. 25, 5. Den første Søn af dette Ægteskab blev saa regnet som den afdøde Broders Søn og tog Arv efter ham.
  6. ↑ Troen paa Opstandelsen hviler paa Skrifterne, selve Opstandelsen
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_I.djvu/128&oldid=63877"