Denne side er blevet korrekturlæst
133
Mattæos-Evangeliet, 26. Kap.
mit, Pagtens[1], Blod, som udgydes for mange til Syndernes Forladelse[2]. Men jeg siger eder, jeg skal fra nu af aldrig drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg drikker den med eder ny i min Faders Rige[3]. Og da de havde sunget Lovsang[4], gik de ud til Oliebjærget.
Da[5][6] siger Jesus til dem: alle I ville forarges paa mig i denne Nat; thi der er skrevet: "Jeg vil slaa Hyrden, og
- ↑ Mange Hskr.: den ny Pagts (efter Lk.); de ældste Hskr. udelade ny.
- ↑ d. e. dette er mit Blod, som er Pagtens Blod (hvorpaa den hviler, modsat det gamle "Pagtens Blod", 2 Mos. 24, 8), og paa hvis Opofrelse den fulde Svndsforladelse beror, som faas under den ny Pagt (som forjættet Jer. 31, 31 ff.). Idet Jesus saaledes i og med det gamle Paaskemaaltids Brød giver sine Disciple sit for dem i Døden hengivne Legeme, og i og med Paaskemaaltidets Vin giver dem sit for dem udgydte Blod, hvorved den ny Pagt og dens Naade grundes og besegles, saa betegner han derved, at han selv er det sande Paaskelam, der "bar Verdens Synd" og efter Guds Raad blev ofret for "Faarene", og i hvilket alt, hvad det gamle Paaskelam kun havde i Skygge og Forbillede, er virkeliggjort, og at hans Nadver er det sande Paaskemaaltid, hvorved han ej alene minder os om, at han har ofret sit Liv og udgydt sit Blod for os til Syndernes Forladelse, men ogsaa indgyder sit Liv i os, for at vi skulle "leve i Kraft af ham, ligesom han lever i Kraft af Faderen" (Joh. 6, 57).
- ↑ Idet den hellige Nadver forener os med den herliggjorte Frelser, er den os tillige et Pant paa den fuldkomne Forening, naar "Brudgommen har hjemført sin Brud" (25, Hf.); og det er denne Forening, Jesus peger paa, naar han her taler om den Vin, han skal drikke med dem ny (ɔ: af en ny, her paa Jorden ukjendt Kraft og Livsalighed) i Faderens Herligheds-Rige, hvor Gud skal være alt i alle. Det skal være en saadan Forening, hvor Frelseren og de frelste have Livsindhold og Livsglæde til fælles; men hvorledes denne store Forjættelse skal ske, vil først Opfyldelsen klare (jfr. 25, 21; Aab. 3, 20).
- ↑ Den brugelige Slutnings—Lovsang, Slm. 136 (eller maaske Slm. 115-118)
- ↑ V. 31-35: Jesus forudsiger Disciplenes Forsagthed og Peders Fornegtelse; smlg. Mk. 14, 27-31; Lk. 22, 31-38 (Joh. 13, 36-38).
- ↑ Af Lk. og Joh. se vi, at Jesus forudsagde Peders Fornegtelse, inden de havde forladt Nadversalen; altsaa er Vandringen ud til Oliebjærget, som omtales V. 30, ikke i Tiden gaaet forud for V. 31—35, men er føjet til Fortællingen om Paaskemaaltidet som Afslutningen deraf.
