Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/160

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

140

Mattæos-Evangeliet, 27. Kap.

de for dem Pottemager-Marken til Gravsted for de fremmede[1]. Derfor blev den Mark kaldet Blodmark indtil den Dag i Dag. Da Opfyldtes det, som blev talet ved Profeten Jeremias, der siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, den værdsattes Værd, hvem de værdsatte paa Israels Børns Vegne, og de gave dem for Pottemager-Marken, efter som Herren paalagde mig"[2].

Men Jesus stod for Landshøvdingen.[3] Og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: er du Jødernes Konge[4]? Og Jesus sagde til ham: du siger det. Og medens han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet. Da siger Pilatus til ham: hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig? Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare[5]. Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at give Hoben én Fange løs, hvem de vilde; og de havde den Gang en berygtet Fange, som hed Barabbas[6]. Da de nu vare samlede, sagde Pilatus til dem: hvem ville I, at jeg skal give eder løs. Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus[7]? Thi han vidste,

  1. Fremmede, som kom tilrejsende til Jerusalem.
  2. Pottemager-Marken er, saavidt man kan skjønne, Navnet paa et Stykke Jord i den urene "Hinnoms Dal" ved Jerusalem. Her havde Jeremias paa Herrens Befaling sønderbrudt en Lerkrukke, som Billede paa, hvorledes det skulde gaa Jerusalem for dets Urenheds og Synders Skyld (Jer. 19, 1. 2. 11-13). De her af Mt. anførte Spaadomsord læses dog ikke hos Jeremias, men Sak. 11, 13, hvor der varsles om, at den af Gud sendte rette Hyrde skulde haanes og forskydes af Israels Folk. Naar Mt., som anfører disse Ord frit efter Hukommelsen, tilskriver Jeremias dem, er det sikkerlig, fordi Folkets Øverster nu ved at forskyde den rette Hyrde og ved at kjøbe denne Mark droge den ved Jeremias udtalte Forbandelse ned over sig og over Folket.
  3. V. 11-26: Jesus for Pilatus; smlg. Mk. 15, 2-15; Lk. 23, 2-5. 13-25. Udførligst fortælles Jesu Forhør for Pilatus i Joh. 18, 28—19, 16.
  4. Jfr. Joh. 18, 33-38. Dette Spørgsmaal forudsætter, at Jøderne havde skyldt ham derfor; se Lk. 23, 2.
  5. Undrede sig, over at denne Mand, som han indsaa var skyldfri (Lk. 23, 4; Joh. 18, 38), ikke vilde forsvare sig.
  6. Se Mk. 15, 7; Lk. 23, 19. Nogle Vidner læse her og i næste Vers: Jesus Barabbas.
  7. Da Pilatus erkjendte, at Jesus var skyldfri, burde han have løsladt