139
Mattæos-Evangeliet, 27. Kap.
27de Kapitel.
Men da det var blevet Morgen,[1] holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Samraad imod Jesus, for at faa ham undlivet[2]. Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus[3].
Da Judas, som forraadte ham, nu saa,[4] at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod[5]. Men de sagde: hvad kommer det os ved? se du dertil! Og han kastede Sølvpengene ind i Templet og veg bort og gik hen og hængte sig[6]. Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten, efterdi det er Blodpenge[7]. Og efter at have holdt Samraad kjøbte
- ↑ Kap. 27, 1-2: Jesus overgives til Pilatus; smlg. Mk. 15, 1; Lk. 22, 66—23, 1; Joh. 18, 28.
- ↑ Romerne havde nylig (i Aaret 80) frataget Jøderne Retten over Liv og Død (Joh. 18, 31); de maatte derfor finde en Anklage, som den romerske Landshøvding vilde dømme ham for, nemlig at Jesus ved at give sig ud for Messias satte sig op mod Kejseren (Lk. 23, 2). Det gik imidlertid ikke saaledes, som Raadet havde ønsket, at Jesus blev dømt som Oprører; Pilatus frikjendte ham for den Beskyldning; men det gik efter Guds Raad og Jesu Vilje, saa at han blev dømt til Døden som Kristus (Messias) og som Guds Søn (se V. 22 ff.; Joh. 19, 7).
- ↑ Pilatus var Landshøvding i Judæa fra Aar 26—36.
- ↑ V. 3-10: Judas's Endeligt.
- ↑ Judas har maaske tænkt, at Jesus dog paa en eller anden Maade vilde vide at forsvare sig, saa han slap med Livet; men ialfald er det gaaet ham, som saa mange Forbrydere, at først da han saa, hvad hans Gjerning havde ført til, fik han Øjet op for, hvor gruelig den var. Forgjæves søgte han at gjøre den ugjort, ved at give Blodpengene tilbage; hans Samvittigheds Kval blev lige brændende, og han havde ikke den Tro paa Jesus, at han kunde søge Naade hos ham; derfor endte han i Fortvivlelse og Selvmord.
- ↑ Ap. Gj. 1, 18 fortælles, at han "styrtede ned"; formodentlig derved, at enten Grenen, som han hængte sig paa, eller Strikken brast. (At Judas strags har hængt sig, skriver Mt. ikke; af Ap. Gj. 1, 18 synes at fremgaa, at han først har gjort det, efter at Pottemagermarken var bleven kjøbt for hans Penge).
- ↑ Betaling for udgydt Blod.
