Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/196

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

176

Markus-Evangeliet, 7. Kap.

af hendes Datter. Og han sagde til hende: lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for Smaahundene. Men hun svarer og siger til ham: sandt nok, Herre; og Smaahundene æde dog under Bordet af Børnenes Smuler. Og han sagde til hende: for dette Ords Skyld gak bort; Uaanden er udfaren af din Datter. Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og Uaanden udfaren.

Og han gik atter ud af Tyros's Landemærker[1] og kom igjennem Sidon midt igjennem[2] Dekapolis's Landemærker[3] til Galilæas Sø. Og de føre til ham en, som var døv og vanskelig kunde tale, og bede ham, at han vilde lægge sin Haand paa ham. Og han tog ham bort fra Skaren afsides og stak sine Fingre i hans Øren. og han spyttede og rørte ved hans Tunge[4], og han saa op til Himlen og sukkede[5] og siger til ham: Effata! (det vil sige, lad dig op!) Og hans Øren oplodes, og hans Tunges Baand løstes, og han talede ret. Og han paalagde dem[6], at de ikke maatte sige det til

    Fønikere, som boede ved Syriens Kyst (til Forskjel fra Libofønikerne i Kartago).

  1. ↑ V. 31-37: Helbredelse af en døvstum.
  2. ↑ Mange Hskr. læse: ud af Tyros's og Sidons Landemærker og kom midt igjennem (ligesom i V. 24).
  3. ↑ Sidon er her næppe at forstaa om selve Byen, men om det tilgrænsende Landskab. Dekapolis, se Mt. 4, 25 Anm. — Ved at tage denne Vej undgik Jesus de Egne, hvor det kunde komme til Sammenstød med hans Fjender; dette skulde ikke komme, førend "hans Time var kommen", og hans Disciples Tro paa ham var klaret.
  4. ↑ d. e. han vædede sin Finger med Spyt og rørte ved hans Tunge. At Jesus bruger slige udvortes Midler (jfr. 8, 23; Joh. 9, 6), har sin Grund i de syges Tilstand; her vilde Jesus bringe sin Gave til den døve paa en saadan Maade, at han hjærtelig kunde modtage den, og da han paa Grund af sin Døvhed ikke kunde beredes dertil ved Ord, brugte Jesus et Slags Tegnsprog.
  5. ↑ Jesus saa op til Himlen, til Tegn for den døve paa, at det var af Guds Barmhjærtighed, han maatte vente sin Helbredelse. Han sukkede, fordi han i denne døve og næsten stumme og i hans elendige vantro Tilstand saa et Billede paa den for Evangeliet uimodtagelige Slægt.
  6. ↑ Den døve og dem, der havde bragt ham. — Se Mt. 8, 4 Anm.
Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Det_Ny_Testament_oversat_med_Anmærkning_til_Oplysning_for_kristne_Lægfolk_Bind_I.djvu/196&oldid=64305"