Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/203

183

Markus-Evangeliet, 9. Kap.

Og de kom til Kapernaum.^[1] Og da han var kommen ind i Huset, spurgte han dem: hvad var det, I drøftede paa Vejen? Men de tav; thi de havde paa Vejen skiftet Ord med hverandre om, hvem der var størst. Og han satte sig og kaldte ad de tolv og siger til dem: vil nogen være først, skal han være sidst af alle og alles Tjener^[2]. Og han tog et lille Barn og stillede det midt iblandt dem og omfavnede det og sagde til dem: hvo som modtager et eneste saadant Barn paa mit Navn, modtager mig, og hvo som modtager mig, modtager ikke mig, men ham som udsendte mig^[3]. Johannes sagde til ham: Lærer, vi saa en, som ikke følger os, uddrive Uaander ved dit Navn^[4], og vi forbøde ham det, fordi han ikke fulgte os. Men Jesus sagde: forbyder ham det ikke; thi der er ingen, som gjør en Kraft-Gjerning paa mit Navn, og som snart vil kunne tale ondt om mig. Thi hvo som ikke er imod eder, er for eder^[5]. Thi hvo som giver eder et Bæger Vand at drikke i mit Navn, fordi I høre

om Messias og hans Rige; de lærte først at forstaa det efter Jesu Opstandelse (se Lk. 24, 26. 45 f.).

1. V. 33-50: Formaninger om de Kristnes indbyrdes Forhold; smlg. Mt. 18, 1-20; Lk. 9, 46-50. (Se Anm. til Mt.)
2. Det er Vejen til at blive stor, at man allersidst tager Hensyn til sig selv, og betragter sig selv som værende til for de andres Skyld.
3. Mt. 10, 40; Joh. 13, 20.
4. d. e. en, som ikke sluttede sig til Disciplenes Kreds, skjønt han har været saaledes greben af Jesu Ord og Gjerninger, at han ved Jesu Navn (ɔ: ved at bruge hans Navn; jfr. Mt. 7, 22) uddrev onde Aander. Det lader til, at han har gjort det i god Tro, ikke for egen Fordels Skyld (som Ap. Gj. 19, 13). — Mange Hskr. læse: i dit Navn.
5. Overfor Kristus selv, i hans Kamp imod det onde, maa Mennesker nødvendig tage deres Parti, og her gjælder hans Ord: "hvo som ikke er med mig, er imod mig" (Mt. 12, 30). Denne Mand viste imidlertid ved at uddrive Uaander ved Jesu Navn, at han ikke vilde være imod Jesus. Overfor hans Disciple og det udvortes Kristensamfund er Forholdet derimod et andet end overfor Jesus selv: man maa ikke holde en for en Fjende, fordi han ikke slutter sig til "de hellige", men tværtimod se ham som en, der staar paa de Kristnes Side, eller som dette kan haabes om, saa længe han ikke staar op som Fjende imod Menigheden. (Andre læse: imod os, er for os, eller: imod eder, er for os).