Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/205

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

185

Markus-Evangeliet, 10. Kap.

10de Kapitel.

Og han bryder op derfra og drager til Judæas Landemærker og hinsides Jordan,[1] og Skarer flokkes atter til ham, og som han plejede, lærte han dem atter. Og nogle Farisæere kom til og spurgte ham for at friste ham: er det en Mand tilladt at skille sig ved sin Hustru? Men han svarede og sagde til dem: hvad har Moses befalet eder? Og de sagde: Moses har tilstedt at skrive et Skilsmissebrev og at skille sig ved hende. Men Jesus sagde til dem: for eders Haardhjærtetheds Skyld skrev han eder dette Bud; men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem Mand og Kvinde; "derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og de to skulle blive til ét Kjød". Altsaa ere de ikke mere to, men ét Kjød. Hvad derfor Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille. Og da de vare komne ind i Huset, spurgte Disciplene ham atter om dette. Og han siger til dem: hvo som skiller sig ved sin Hustru og ægter en anden, han begaar Hor imod hende[2]; og dersom hun, efter at have skilt sig ved sin Mand, ægter en anden, bedriver hun Hor.

Og de bare smaa Børn til ham, for at han skulde røre ved dem;[3] men Disciplene skændte paa dem, der bare dem hid[4]. Men da Jesus saa det, harmedes han[5] og sagde til

    lige indbyrdes (Mt. 5, 9), saa at I ikke stille de store Krav til andre, men til eder selv.


  1. III. Jesus drager op til Jerusalem.

    (10—13 Kap.)

    Kap. 1O, 1-12: Om Ægteskabs-Skilsmisse; smlg. Mt. 19, 1-12. (Se Anm. dertil.)

  2. Imod hende, ɔ: mod sin første og rette Hustru.
  3. V. 13-16: Jesus velsigner de smaa Børn; smlg. Mt. 19, 13-15; Lk. 18, 15-17.
  4. De mente nemlig, at da Børnene (Lk. siger: de spæde Børn) ikke kunde forstaa Jesu Lære, kunde de ej heller have Gavn af at komme til ham, men kun spilde hans Tid.
  5. Jesus harmedes, fordi Disciplene burde haft bedre Forstand paa Guds Rige, naar de betænkte hans Ord derom, 9, 36 f. (Mt. 18, 2 f.), og