Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/215

195

Markus-Evangeliet, 12. Kap.

sin Forstand^[1] og af hele sin Styrke, og at elske sin Næste som sig selv, det er ypperligere end alle Brændofre og Slagtofre^[2]. Og da Jesus saa, at han svarede med Eftertanke, sagde han til ham: du er ikke langt fra Guds Rige^[3]. Og ingen vovede ydermere at gjøre ham Spørgsmaal. Og Jesus tog til Orde og sagde, medens han lærte i Helligdommen^[4]: hvorledes sige de Skriftkloge, at Kristus er Davids Søn? David selv har jo sagt i den Hellig-Aand: "Herren sagde til min Herre: sæt dig ved min højre Side, indtil jeg faar lagt dine Fjender til Fodskammel for dine Fødder". David selv kalder ham Herre; hvorledes kan han da være hans Søn? — Og den store Hob hørte ham gjerne.

Og han sagde i sin Undervisning:^[5] vogter eder for de Skriftkloge, som holde af at gaa i lange Klædebon og at faa Hilsener paa Torvene og af de første Sæder i Synagogerne og de første Pladser ved Gjæstebuddene; — de som opæde Enkers Huse og paa Skrømt holde lange Bønner, disse skulle faa des haardere Dom^[6].

Og da han sad lige overfor Tempelkisten^[7][8], saa han paa, hvorledes Mængden lagde Penge i Kisten, og mange rige lagde meget deri. Og der kom en fattig Enke og lagde to

1. Mange Hskr. tilføje: og af hele sin Sjæl.
2. Denne Skriftkloge, som sagtens hidtil har været hildet i Farisæernes spidsfindige Skelninger mellem smaa, store og større Bud, blev saa slaaet af Jesu Svar, at han uforbeholdent udtalte sin Beundring derover. Han saa, at Kærligheden som det rette Selvoffer langt overgaar alle udvortes Ofre.
3. Med din Erkjendelse af Kjærlighedsbuddets Ypperlighed behøver du kun i Alvor at forsøge at opfylde det, for at blive ført hen til det Guds Rige, som jeg forkynder (Joh. 7, 17).
4. I Helligdommen, hvor ogsaa alt det foregaaende, som er fortalt fra 11, 27 af, havde tildraget sig.
5. V. 38-40: Jesus advarer imod de Skriftkloge; smlg. Lk. 20, 45-47. (Mt. 23.)
6. Fordi de misbruge den Kundskab om Guds Raad og Vilje, som de have forud for Folket, til at søge egen Ære og Fordel.
7. V. 41-44: Enkens Skjærv; smlg. Lk. 21, 1-4.
8. i Templets Forgaard. Heri nedlagdes frivillige Gaver til Templets Vedligeholdelse og Fornødenheder, altsaa Gaver til Gud (Lk. 21, 41).