213
han er gaaet tilbage til selve de første Øjenvidners Efterretninger, især vel de mundtlige, dog har han sikkerlig ogsaa, ialfald for de første Kapitlers Vedkommende, haft skriftlige Kilder at øse af. Men det kan ikke være andet, end at Pavlus's Forkyndelse har haft Indflydelse paa Lukas's Fremstilling, navnlig paa Valget af de Træk og Tildragelser, han meddeler, og paa hvad han lægger Vægt paa. Saaledes viser det, at Lukas fører Jesu Stamtavle (3, 23 ff.) op til Adam, medens Mattæos kun fører den op til Abraham, tydelig hen til Pavlus's Lære om Jesus som "den anden Adam" (Rom 5, 14; 1 Kor. 15, 45). Og ikke mindre peger den stadige Fremhævelse af saadanne Træk, som vise, at skjønt Israel er Guds udvalgte Folk, som Frelsen først maa komme til, saa er Frelsen dog bestemt for alle Folk, og at den er en uforskyldt Naadegave til Syndere, hen til Hedningeapostelen Pavlus's Forkyndelse.
Naar og hvor Lukas har skrevet sit Evangelium, er der os intet overleveret om. Men da Lukas har skrevet Ap. Gj. efter Evangeliet, og da Ap. Gj. uden Tvivl maa være sluttet ved Aaret 64 (se Indl. dertil), kan Evangeliet ikke være skrevet efter den Tid. Og hermed stemmer, hvad Klemens Alexandriner († 220) fortæller som Overlevering fra "Fortidens Ældste", at de Evangelier, som indeholde Stamtavler (altsaa Mattæos og Lukas), ere skrevne først.
