Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/56

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

36

Mattæos-Evangeliet, 7. Kap.

skulle I kjende dem[1]. Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriget[2], men den, som gjør min Faders Vilje, han som er i Himlene. Mange ville paa hin Dag sige til mig: Herre, Herre, have vi ikke profeteret ved dit Navn, og ved dit Navn uddrevet Uaander, og ved dit Navn gjort mange Kraft-Gjerninger? Og da vil jeg aabenlydt sige til dem: jeg har aldrig kjendt eder; viger bort fra mig, I som øve Uret[3]. Derfor, hver den, som hører disse mine Ord[4] og gjør dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus paa Klippegrund. Og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste[5] og faldt an mod det Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa Klippegrund. Og enhver, som hører disse mine Ord og ikke gjør dem, skal være at ligne ved en taabelig Mand, som byggede sit Hus paa Sand. Og Skylregnen faldt,

  1. Af Lk. 6, 44. 45 (jfr. Mt. 12, 33 ff.) ses, at de falske Profeters Frugter er deres Tale, ɔ: det, som de forkynde. Denne Frugt fremgaar af deres Indre med samme Nødvendighed, som en Tjørn eller Tidsel hærer sin Frugt efter sin Art; thi "af Hjærtets Overflod taler Munden", og den, hvis Hjærte drives af Løgnens Aand, kan ikke vise Mennesker hen til Sandheden og Livet i Kristus.
  2. Her tales om Himmeriget i dets Fuldendelse, hvor "Gud skal være alt i alle".
  3. Selv om en siger Herre, Herre, ɔ: fører den kristne Bekjendelse i Munden, og ved Jesu Navn (ved at forkynde det) udretter store Ting, saa at Herren virkelig bruger ham til sin Tjeneste, kan han dog være en utro Tjener, der øver Uret (hvad der er Guds Vilje imod), idet han søger sit eget med sin Gjerning, istedenfor at gjøre Guds Vilje; og Herren har aldrig kjendt ham, vedkjendt sig ham som en af sine (25, 12; Joh. 10, 14. 27). — Uaanderøø, se 8, 28 Anm.
  4. Disse mine Ord kan forstaas om hele Bjærgprædikenen, som er Jesu Forkyndelse af, hvad og hvordan vor himmelske Fader vil, at hans Børn skulle være (jfr. V. 21). Snarere er det dog at forstaa om Slutningsordene, V. 13 ff., om at gaa ind ad den snævre Port, og de dertil knyttede Formaninger.
  5. Skylregnen, Floderne (som opsvulme af Regnen og skylle Sand-Grunden under Huset bort) og Vindene ere Billeder paa Trængsler og Fristelser, særlig maaske paa det Tryk, der udøves paa den enkelte af "de mange" (Vandmasserne ere i G. T. et hyppigt Billede paa Folkemasserne).