Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind I.djvu/79

59

Mattæos-Evangeliet, 12. Kap.

deres Tanker, sagde han til dem: hvert Rige, som er i Splid med sig selv, lægges øde, og hver By eller Hus, som er i Splid med sig selv, kan ikke bestaa. Og hvis Satan uddriver Satan, er han i Splid med sig selv; hvorledes kan da hans Rige bestaa? Og om jeg uddriver Uaanderne ved Beelsebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere^[1]. Men hvis det er ved Guds Aand, at jeg uddriver Uaanderne, da er jo Guds Rige kommet over eder^[2]. Eller hvorledes kan nogen gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden at han først har bundet den stærke^[3]? da kan han udplyndre hans Hus. Hvo som ikke er med mig, er imod mig, og hvo som ikke samler med mig, spreder^[4]. Derfor siger jeg eder: hver Synd og Bespottelse skal forlades Mennesker; men Bespottelsen imod Aanden skal ikke forlades. Og hvo som siger et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men hvo som siger det imod den Hellig-Aand, ham skal det ikke forlades^[5],

1. Naar I paastaa, at eders egne Sønner (ɔ: Disciple, eller maaske: eders Landsmænd) uddrive Uaander ved Midler, som Gud giver dem i Hænde (se Ap. Gj. 19, 13), hvor kunne I da sige, at jeg gjør det ved Djævelens Hjælp?
2. Eller: kommet bag paa eder, ɔ: da er dette et Vidnesbyrd om, at Guds Rige uventet er kommet til eder og over eder som en Magt, der vil kuldkaste eders selvtagne Myndighed.
3. Den stærkes Hus, ɔ: Djævelens-Rige; hans Ejendele, ɔ: de Mennesker, han holder besatte. Jesus har bundet ham ved sin Sejer over ham i Ørken (4, 1 ff.). Meningen er: at denne Gjerning er en Aabenbarelse af Guds Riges Komme, kunne I se deraf, at Uaanderne ikke kunne uddrives, med mindre Djævelen først er overvunden.
4. I denne min Kamp mod Djævelens Rige maa enhver tage sit Parti, med eller imod mig, enten arbejde med eller mod mig (Kristus vil samle Mennesker ind i Himmeriget, til at have ét Sind, Gud Faders Vilje; Djævelen spreder dem, ved at forføre dem til at søge deres eget). Se Mk. 9, 40.
5. Bespottelse af Sønnen skal tilgives, selvfølgelig for saa vidt som den angres og forsages; men den kan angres, fordi Sønnens Gjerning og Vidnesbyrd sker udenfor Mennesket. Men Aanden vidner og gjør sin Gjerning indeni Menneskets Hjærte, og Bespottelsen af ham forudsætter derfor djævelsk Ondskab og Trods, idet Mennesket ikke vil lyde den Sandhed, som han i sit Hjærte føler og véd er Sandheden.