Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/237

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

227

Pavlus's Brev til Galaterne, 5. Kap.

ikke Kjødets Begjæring. Thi Kjødet begjærer imod Aanden, og Aanden imod Kjødet; disse staa nemlig hinanden imod, for at I ikke skulle gjøre, hvad I faa i Sinde[1]. Men hvis I føres af Aanden, ere I ikke under Lov[2]. Men Kjødets Gjerninger ligge for Dagen[3], saadanne som Skjørlevned, Urenhed, Uterlighed, Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Hidsighed, selvsyge Rænker[4], Tvedragt, Partier, Avind, Drukkenskab, Svir og deslige, hvorom jeg forud siger eder, ligesom jeg tilforn har sagt, at de som øve saadanne Ting. skulle ikke arve Guds Rige[5]. Men Aandens Frugt[6] er Kjærlighed, Glæde, Fred[7], Langmodighed, Mildhed, Godhed, Trofasthed, Sagtmodighed, Afholdenhed. Imod saadanne er der ingen Lov[8]. Men de som høre Kristus Jesus til, have korsfæstet Kjødet[9] samt dets Lidenskaber og Begjæringer. Naar

    til nærmere Forklaring, navnlig V. 1 og 13: den kristelige Frihed, som I ere kaldede til og skulle staa fast i, bestaar ikke i at gjøre, hvad I selv faa i Sinde, men i at vandre efter Aanden, ɔ: lade eder i eders Levned føre af den Hellig-Aand (V. 18); thi da beherskes vi ikke af Kjødets Begjæringer, om de end findes i os, og vi staa ikke under Loven.

  1. Gud lader os være stedte i denne indvortes Strid mellem Kjødet og Aanden, for at det ikke skal være afgjørende for os, hvad vi faa i Sinde, faa Lyst til, men hvad Guds Aand vil og fører os til.
  2. Ikke under Lov, men under Naade, Rom. 6, 14; jfr. 8, 14. 15.
  3. d. e. hvad for Gjerninger, der stamme fra Kjødet, er let nok at se, uden at Moseloven skal lære eder det. — Den følgende Opregning af Kjødets Gjerninger viser tydelig, at Kjødet ikke blot betegner Menneskets syndige Sanselighed (Kjødelighed), men ogsaa alt det selviske, som først og sidst søger Tilfredsstillelse af ens eget Jeg; jfr. Rom. 7, 5 Anm.
  4. Se 2 Kor. 12, 20.
  5. Jfr. 1 Kor. 6, 9. 10.
  6. Kjødet har "Gjerninger", men ikke nogen virkelig Frugt, thi der er ingen Livskraft deri, de føre kun til Død (Rom. 6, 21; Ef. 5, 11); men Aanden virker Frugt af det Liv, han har indplantet i os, og Frugt til evigt Liv (Rom. 6, 22; Ef. 5, 9).
  7. Jfr. Rom. 14, 17.
  8. De behøve altsaa ikke først at godkjendes af Loven; jfr. 1 Tim. 1, 9.
  9. Korsfæstet Kjødet, idet vort gamle Menneske blev overgivet til at dø med Kristus, da vi ved Daaben bleve indpodede i ham (se Rom. 6, 3-6). Men deraf følger saa, V. 25, at saa sandt vi leve ved Aanden,