Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/241

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

231

Pavlus's Brev til Galaterne, 6. Kap.

ning. Og alle de, som vandre efter denne Rettesnor[1], over dem være Fred og Barmhjærtighed, og over Guds Israel[2]. For det øvrige volde ingen mig Møje; thi jeg bærer Jesu Mærketegn paa mit Legeme[3].

Vor Herres Jesu Kristi Naade være med eders Aand, Brødre! Amen.




  1. Denne Rettesnor, for den kristne Livsbetragtning, som er udtalt i V. 14. 15; efter den vandre altsaa ogsaa de, som ikke vende tilbage til "Verdens Børnelærdom", 4, 3. 9.
  2. d. e. og ikke mindst over det sande troende Israel, som Gud kjender for sit Folk, "Levningen efter Naades-Udvælgelse", Rom. 11, 5; 9, 6. Ap. tilføjer dette, for at ingen skal anse ham for en Fjende af Israel, som Jøderne skyldte ham for.
  3. Det øvrige Israel, ɔ: "de øvrige, som bleve forstokkede" (Rom. 11, 7). Ingen maa volde mig Møje (Bryderier) med, at det øvrige vantro Israel efter Kjødet modstaar Evangeliet, som om jeg var Skyld deri, ved min Forkyndelse af Korsets Ord og af Friheden fra Loven; thi jeg bærer paa mit Legeme kjendelige Mærker paa, at Jesus har vedkjendt sig mig som sin Træl, der helt og udelt tilhører ham. Ap. ligner de Mærker (Ar), han havde af Lidelser for Jesu Skyld (se 2 Kor. 11, 23 ff.; 4, 10), ved de Mærketegn, som i Østerland bleve indbrændte paa Trællene, for at betegne den Herre, de tilhørte. — Istf. for det øvrige, kan ogsaa oversættes: for Eftertiden; men det passer ikke godt i Sammenhængen.