Denne side er blevet korrekturlæst
230
Pavlus's Brev til Galaterne, 6. Kap.
Ser,[1] med hvor store Bogstaver jeg skriver til eder med min egen Haand[2]. Alle de, som ville tage sig godt ud i Kjødet[3], de nøde eder til at lade eder omskære, kun for at de ikke skulle forfølges for Kristi Korses Skyld. Thi end ikke de, der lade sig omskære[4], overholde selv Loven; nej de ville, at I skulle omskæres, for at de kunne rose sig af eders Kjød. Men langt være det fra mig at rose mig uden af vor Herres Jesu Kristi Kors[5], ved hvilket Verden er korsfæstet for mig, og jeg for Verden[6]. Thi hverken[7] Omskærelse eller Forhud har noget at sige, men en ny Skab-
- ↑ V. 11-18: Slutning, hvori Ap. lægger Læserne paa Hjærte, at Lovlærerne søgte deres egen Ære, medens derimod Kristi Kors er hans eneste Ros.
- ↑ I flere af sine Breve (maaske dem alle) tilføjer Pavlus en egenhændig Slutning og Hilsen (se 1 Kor. 16, 21; 2 Tess. 3, 17); her i dette Brev havde han skrevet denne med rigtig store Bogstaver, for at Galaterne des bedre skulde mærke sig dens Indhold (eller maaske: med store, uformelige Bogstaver, i Sammenligning med dem, hvormed den mere øvede Skriver havde skrevet det øvrige Brev).
- ↑ V. 12. 13 viser, at Lovlærerne hos Galaterne kun dreve paa Omskærelsen for at tage sig godt ud i Kjødet (ved udvortes kjendelige Fortrin, Fil. 3, 3. 4) og for at undgaa Jødernes Forargelse paa Korsets Ord (se 5, 11), ikke af virkelig Iver for at holde Loven, men for at vinde Ros for Nidkjærhed, fordi de have faaet Galaterne til at give sig under Loven. Det er den samme selviske Uredelighed, som omtales i 4, 17, og som vi ogsaa møde hos Lovlærerne i Korint, 2 Kor. 3, 12—4, 2.
- ↑ d. e. de der bruge (holde paa) Omskærelsen.
- ↑ Ikke af noget, jeg selv har eller har gjort, men kun af den Guds Naade, som Kristus ved sin Lidelse og Død har vundet til os, og som jeg ved Tro og Daab har faaet Del i; se 2, 20; 5, 24.
- ↑ Verden (ɔ: den ikke-troende Menneskeslægt, baade Jøder og Hedninger med deres Livsbetragtning) og jeg ere som døde for hinanden; vi have et grundforskjelligt Livssyn; det som jeg agter for det højeste (Kristi Kors), er Verden en Forargelse eller en Daarskab (1 Kor. 1, 23); og de udvortes Fortrin, som Verden lægger saa stor Vægt paa, ere mig aldeles ligegyldige (jfr. Fil. 3, 7-9); thi (V. 15) de ere i sig selv uden Betydning, men alt kommer an paa, om man bliver og er en ny Skabning; se 2 Kor. 5, 17.
- ↑ Mange Hskr. udfylde Tanken rigtigt ved at læse: i Kristus Jesus har hverken Omskærelse, ɔ: i Kristenlivet er det uden Betydning, om man tidligere har været Jøde eller Hedning; jfr. 3, 28; 5, 6.
