Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/311

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

301

at forlade Byen, varede nemlig ved efter hans Bortrejse, og Menigheden maatte udstaa meget af sine hedenske Landsmænd, som eggedes dertil af Jøderne (1 Tess. 2, 14. 15; 3, 3). Derhos søgte Modstanderne — utvivlsomt ogsaa Jøder — at sværte Pavlus i Menighedens Øjne ved at fremstille ham som en Sværmer eller en egennyttig Bedrager, der havde ladet Menigheden i Stikken, da det kneb. Alt dette kunde ikke andet end bekymre Apostelen, og han havde to Gange bestemt sig til selv at rejse tilbage dertil, men han var bleven hindret i at udføre sit Forsæt (2, 18). Men da saa Timoteos, der var bleven tilbage i Berøa, kom til Pavlus i Atén, afsendte denne ham til Tessalonika for at tilse og styrke Menigheden (3, 1. 2). De Efterretninger, som Timoteos bragte ham om denne, da han igjen kom til ham i Korint (3, 6; Ap. Gj. 18, 5), vare i det hele meget glædelige. Han kunde melde, at de stode fast i Troen og Kjærligheden og trofast mindedes Pavlus og den Vejledning, de havde faaet af ham. Men tillige var der endnu sædelige Brøst hos dem, navnlig vare de endnu ikke fri for Smitte af den Ukyskhed og Havesyge, som var Hedenskabets Kræftskade, ligesom de ogsaa trængte til Oplysning og Formaning i andre Stykker.

Dette gav da Anledning til, at Apostelen skrev dette Brev, ventelig ikke længe efter Timoteos's Komme (altsaa i Korint ved Aaret 53), for at styrke dem i deres hidtidige Standhaftighed og hjælpe dem videre fremad. Brevet falder i to Hovedafsnit. Det første, Kap. 1—3, er af overvejende personligt Indhold. Efter en Tak til Gud for det kraftige Kristenliv, der rørte sig i Tessaloniker-Menigheden, minder han dem om sin egen uegennyttige og utrættelige Færd som Guds Tjener iblandt dem, og om den Længsel efter dem, som havde bragt ham til at sende Timoteos, hvis Efterretninger om dem havde fyldt ham med inderlig Glæde og Tak. Dernæst følger i Kap. 4 og 5 Formaninger til et kysk og helligt og hæderligt Levned, Oplysning om de hensovede troendes Opstandelse, samt om Tiden for Herrens Dag, med Formaning til Aarvaagenhed for at kunne bestaa paa denne Dag, samt forskjellige enkelte Formaninger.