Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/456

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

446

Jakobs Brev, 4. Kap.

Bolig i os; men des større er saa den Naade han giver[1]. Derfor hedder det[2]: "Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade". Saa underkaster eder da under Gud[3]. Men staar Djævelen imod[4], saa skal han fly fra eder; holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder[5]. Renser Hænderne, I Syndere, og lutrer Hjærterne, I tvesindede[6]. Værer kummerfulde og sørger og græder, eders Latter vorde vendt til Sorg, og eders Glæde til Modfaldenhed[7]. Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder[8].

Taler ikke ilde om hverandre, Brødre. Hvo som taler ilde om en Broder eller dømmer sin Broder[9], taler ilde om Loven og dømmer Loven[10]; men dømmer du Loven, er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer. En er Lovgiveren og Dommeren, han som mægter at frelse og at ødelægge; men du, hvem er du, som dømmer din Næste?

Nu I, som sige: i Dag eller i Morgen ville vi rejse

    slutte Pagt med Hedningerne og "bole" med Afguderne drager Guds Vrede over sig; jfr. 5 Mos. 7, 2-4; Domm. 2, 12 ff.; Esek. 23, 1 ff. o. a.

  1. d. e. Gud attraar med Nidkjærhed (skinsygt; jfr. 1 Kor. 10, 22) vor Aand, at den udelt skal tilhøre ham, ligesom den jo stammer fra ham (1 Mos. 2, 7; Præd. 12, 7; Es. 42, 5); men des større er saa igjen den Naade, han giver os, naar vi helt (og det vil sige: i fuld Ydmyghed V. 6) overgive os til ham.
  2. Ordspr. 3, 34 (1 Ped. 5, 5).
  3. Saa at I nøjes med, hvad han vil unde eder af timelige Goder.
  4. Fra Djævelen stammer al Gridskhed paa Verden.
  5. I skulle staa Djævelen imod ved at holde eder nær til Gud; thi da holder Gud sig nær til eder, og saa flyer Djævelen fra eder.
  6. For at kunne holde eder nær til Gud, maa I forsage al Synd, rense Hænderne fra syndige Gjerninger, og Hjærterne fra tvesindet Verdensbegjær, som vil "tjene to Herrer" (jfr. 1, 8).
  7. V. 9 = Angrer dybt eders hidtidige Synder.
  8. Jfr. Mt. 23, 12; 1 Ped. 5, 6.
  9. Jfr. Mt. 7, 1. 2. Den, der taler ilde om sin Broder, sætter sig derved til Doms over ham.
  10. Som om Loven var partisk og kun gjaldt hans Næste, ikke ham selv. — Loven er ikke at forstaa om Moseloven, men kun om dennes inderste Kjærne, Kjærlighedsbuddet, som er ét med "Frihedens Lov" (se 1, 25; 2, 9. 12), ɔ: Guds Vilje, som den bliver indlysende for os, naar vi leve i hans Sandheds Ord, og hvis Sum er Kjærligheden.