Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/490

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

480

Peders andet Brev, 1. Kap.

heden, som er til Stede hos eder. Men jeg holder det for ret, saa længe jeg er i dette Telt[1], at vække eder op ved Paamindelse, da jeg véd, at Aflæggelsen af mit Telt kommer brat, alt som ogsaa vor Herre Jesus Kristus har givet mig tilkjende[2]. Ja, jeg vil gjøre mig Flid for, at I ogsaa til enhver Tid efter min Bortgang maa kunne drage eder dette i Minde[3]. Thi det var ikke kløgtig opfundne Fabler, vi fulgte, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Kristi Kraft og Tilkomst; men vi vare blevne Øjenvidner til hans Majestæt[4], nemlig da han fik Ære og Herlighed af Gud Fader, idet der fra den majestætiske Herlighed kom en saadan Røst til ham: "Dette er min Søn den elskede, i hvem jeg har Velbehag". Og denne Røst hørte vi komme fra Himlen, da vi vare med ham paa det hellige Bjærg; og des mere uryggeligt have vi det profetiske Ord[5], hvilket I gjøre vel i at agte paa, som paa en Lampe, der skinner paa et skummelt Sted[6], indtil det gryer ad Dag, og en Morgenstjerne oprin-

    om dette, som er skrevet V. 3-11, ɔ: hvad der hører til, for at komme ind i "Kristi evige Rige".

  1. Telt, ɔ: det skrøbelige Legeme; se 2 Kor. 5, 1. 4.
  2. Fordi der forestaar mig en brat Død, vil der ikke blive Tid til at skrive, naar den nærmer sig. Se Joh. 21, 18.
  3. Derved, at jeg nu sender eder denne Paamindelse skriftlig.
  4. V. 16. 17 = Da vi (Apostle) kundgjorde eder Kristi guddommelige Kraft (V. 3) til at frelse fra Synden til evigt Liv, og hans Tilkomst, ved hvilken hans "evige Rige" skal komme til Syne (V. 11), og hans Kraft fuldt aabenbares (Mt. 24, 30), da grundede vor Forkyndelse heraf sig ikke paa Menneske-opfundne Fabler ("Myther", hvorved Kristi Kraft og Tilkomst kun blev en billedlig Iklædning for en Idé. f. E. det godes Sejer e. l., smlg. 2 Tim. 2, 18), men vi talte som de, der havde faaet Syn for Sagn, idet vi bleve Øjenvidner til hans Majestæt (guddommelige Kraft og Herlighed), den Gang han (V. 17) blev legemlig herliggjort paa Bjærget, og Røsten fra Gud lød (se Mt. 17, 1 ff.), ved hvilken det tilkjendegaves, at denne Herligheds-Skikkelse er en saadan, som tilkommer Sønnen. — Og (V. 19) denne Tildragelse er for Apostlene en Stadfæstelse paa "det "profetiske Ord", at Kristus ogsaa skal komme igjen i synlig Herlighed.
  5. Det profetiske Ord kan ifølge Sammenhængen kun være Ordet om "Jesu Kristi Tilkomst", V. 16, = Forjættelsen om hans Tilkomst, 3, 2. 4.
  6. Denne Verden er som et skummelt Sted; jfr. Rom. 13, 12.