Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/489

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

479

Peders andet Brev, 1. Kap.

hed, og i Afholdenheden Taalmodighed, og i Taalmodigheden Gudsfrygt[1], og i Gudsfrygten Broderkjærlighed, og i Broderkjærligheden Kjærlighed til alle. Thi naar disse Ting findes hos eder og ere i Tilvækst, lade de eder ikke staa ørkesløse eller ufrugtbare i Erkjendelsen af vor Herre Jesus Kristus[2]. Den nemlig, hos hvem disse Ting ikke ere til Stede, han er nærsynet og blind, idet han har glemt Renselsen fra sine fordums Synder[3]. Derfor, Brødre, skulle I des mere beflitte eder paa at gjøre eders Kaldelse og Udvælgelse uryggelig for eder; thi naar I gjøre dette, skulle I aldrig bukke under[4]. Thi paa denne Maade skal Indgangen i vor Herres og Frelsers Jesu Kristi evige Rige tildeles eder i rigt Maal[5].

Derfor skal det være min Agt altid at minde eder om dette[6], endskjønt I vide det og ere fast grundede i Sand-

    godt er (modsat Slaphed). Forstandighed, den Indsigt og Omsigt, som ikke lader sig drive af Øjeblikkets Indfald o. dl. (1 Ped. 3, 7).

  1. Den afholdende behersker sine Lyster og bliver derfor taalmodig i Trængsel. Gudsfrygt ser hen til, hvad Gud vil, og bøjer sig for det ogsaa i Modgang.
  2. d. e. da vil det deraf vise sig at eders kristne Erkjendelse (jfr. V. 2. 3) ikke er ørkesløs, og I behøve ikke nye Lærdomme eller Bud for at naa til et frugtbart Kristenliv.
  3. d. e. han stiller sig selv udenfor Kristenlivet. — Ordret staar der: han er blind, idet han er nærsynet (er blind af Nærsynethed) ɔ: han er blind for Kristenlivets store Forjættelser og Maal, fordi han kun har Øje for det nærmeste (at han udvortes hører til Menigheden); men saaledes gjør han, fordi han har glemt Begyndelsen, at han i Daaben har faaet Renselse fra sine fordums Synder, har faaet alle sine Synders Forladelse (1 Kor. 6, 11), hvori tillige ligger Kraften og Pligten til daglig Renselse fra det fordums hedenske Syndelevned (jfr. 1 Ped. 1, 18; 4, 1 o. a.).
  4. Beflitter eder paa, at eders Kaldelse (til at høre Gud til som hans Folk) og Udvælgelse (udaf Verden) maa staa fast for eder (saa I ikke gaa glip af den). derved at I lægge Vind paa, at eders Tro maa udfolde sig, som sagt er i V. 5-7. Thi da bliver Guds Kraft virksom i eder, og eders Tro ikke en død Kundskab. Naar I saaledes i Sandhed høre til de kaldede og udvalgte, skulle I aldrig bukke under, ɔ: gaa glip af Frelsen.
  5. d. e. da vil Gud rigelig tildele eder, hvad der hører til for at kunne gaa ind i Kristi evige Herligheds-Rige.
  6. Altid, hver Gang jeg taler eller skriver til eder, vil jeg minde eder