Side:Det Ny Testament oversat med Anmærkning til Oplysning for kristne Lægfolk Bind II.djvu/497

487

Peders andet Brev, 3. Kap.

skal Herrens Dag som en Tyv^[1]; paa den skulle Himlene forgaa med Brag, og Elementerne opløses i Glødhede, og Jorden og de Værker, der ere paa den^[2], skulle Opbrændes^[3]. Naar da alle disse Ting opløses^[4], hvor maa da ikke I færdes i hellig Omgængelse og Gudsfrygt^[5], saa at I vente og fremskynde^[6] Guds Dags Tilkomst, for hvis Skyld Himlene skulle komme i Brand og opløses, og Elementerne smelte i Glødhede. Men efter hans Forjættelse^[7] vente vi ny Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed bor.

Derfor, I elskede, naar I vente paa dette, saa gjører eder Flid for at findes pletfri og ulastelige^[8] for ham i Fred, og agter vor Herres Langmodighed for Frelse, alt som ogsaa vor elskede Broder Pavlus^[9] efter den ham givne Visdom har skrevet til eder^[10], saavel som i alle sine Breve, naar

hos dem er nogen Mulighed til Omvendelse. Jfr. 1 Tim. 2, 4; Esek. 18, 23. — Man kan maaske ogsaa oversætte: faa Rum (Lejlighed) til Omvendelse.

1. Jfr. 1 Tess. 5, 2; Mt. 24, 43.
2. Alle de Storværker, Mennesker have rejst og bygget.
3. Istf. opbrændes læse mange gl. Hskr. findes (ɔ: hjemsøges).
4. Opløses, ɔ: gaa deres Opløsning imøde.
5. Jfr. 1 Ped. 1, 13-15.
6. Fremskynde, ved Bøn (Lk. 18, 7), og ved at arbejde paa, at Menigheden maa udvikle sig, saavel indadtil ("i helligt Levned og Gudsfrygt") som udadtil, idet Evangeliet forkyndes for alle Folkefærd, for at de kunne "naa til Omvendelse" (V. 9).
7. Es. 65, 17; 66, 22 (Aab. 21, 1).
8. Jfr. Kol. 1, 22. 23.
9. Vor maa forstaas paa samme Maade som i Kap. 1, 1, om "vi Kristne af Israel". Netop i de galatiske Menigheder, til hvilke dette Brev ogsaa er henvendt, havde man fra jødekristelig Side villet gjøre Pavlus og hans Forkyndelse mistænkelig; derfor lægger "Omskærelsens Apostel" Peder her saa stærk Vægt paa at stadfæste Pavlus's Paalidelighed (jfr. 1 Ped. 5, 12) og Broderforhold til ham (og til de Kristne af Israel).
10. Til eder, viser, at her særlig maa tænkes paa Pavlus's Breve til lilleasiatiske Menigheder, især vel hans Formaninger i Galater-, Efeser- og Kolossenser-Brevene, til i Troen paa Guds Naade at føre et helligt Levned.