97
han klatrede ned. Han vidste, at han først efter at have passeret den tredivte vilde være ved Bunden af Skakten. Naar han først var kommen derned, var han vis paa, at han med Lethed vilde kunne finde hen til Simon Fords Bolig.
Han naaede uden Uheld den seks og tyvende Stigeafsats, og nu var han altsaa i det højeste kun to Hundrede Fod fra Bunden af Skakten.
Han søgte med Foden efter det øverste Trin paa den syv og tyvende Stige — forgæves: han fandt intet Støttepunkt.
Han lagde sig paa Knæ paa Afsatsen i det Haab, at han bedre vilde kunne finde Enden af Stigen med Haanden, men heller ikke det lykkedes ham.
Den syv og tyvende Stige var aabenbart ikke paa sin Plads; den maatte være bleven taget bort.
»Her maa de onde Aander have været paa Spil!« tænkte han, ikke ganske fri for at gyse.
Først stod han længe og stirrede ned i det tætte Mørke. Derpaa faldt det ham ind, at naar han ikke kunde komme ned i Gruben, saa var det ligesaa umuligt for Beboerne dernede at komme op af den. Der var aabenbart ikke længere nogen Forbindelse mellem Bunden af Kulgruben og Grevskabet ovenover. Hvis de nederste Stiger nu vare tagne bort efter hans sidste Besøg i Gruben, hvad mon der da var blevet af Simon Ford, hans Kone, Harry og Ingeniøren? John Starrs vedvarende Udeblivelse var et Bevis for, at han ikke havde forladt Gruben siden den Dag, da han mødte Jack Ryan i Yarow-Skakten. Hvor skulde de have kunnet skaffe sig de nødvendige Levnetsmidler? Maatte disse ikke for længe
