108
til at fordrive det tætte Mørke i Ny-Aberfoyle. Men dog er der blændende lyst dernede; thi de mange elektriske Straalebundter er endogsaa i Stand til at erstatte selve Solen. Anbragte hist og her, snart i en Buehvælving, snart paa en naturlig Pille, og nærede af en kraftig, ved elektromagnetiske Maskiner frembragt Strøm, oplyser de som Sole og Stjerner de vidtstrakte Rum. Naar Hvilens Tid kom, kunde man ved en Afbrydelse af Strømmen indhylle Værkets dybe Afgrunde i Mørke.
Alle disse større eller mindre Lamper, som fandtes hernede, arbejdede i lufttomme Rum, med andre Ord: det glødende Stof kom aldrig nogetsteds i Berøring med den omgivende Luft. Selv om det Tilfælde altsaa skulde indtræde, at denne undertiden blandedes med en større Udstrømning af Kulgas, kunde det dog aldrig komme til en Eksplosion. Elektriciteten anvendtes ligesaavel i Husene i Coal-City som i de af Ny-Aberfoyle's Gallerier, hvor man arbejdede, baade i det huslige og det industrielle Liv.
Vi maa her forudskikke den Bemærkning, at John Starr's Formodninger — med Hensyn til det forventede Udbytte af den nye Grube — ingenlunde vare blevne skuffede. Der fandtes umaadelige Rigdomme i disse Kulaarer. Man havde begyndt at udbytte dem i den vestlige Del af den store Hulning, omtrent en halv Fjerdingvej fra Coal-City. Arbejderstaden laa altsaa ikke i selve Grubens Midtpunkt. Førend man begyndte Arbejdet, anbragte man de nødvendige Luft- og Befordringsskakter, som satte Bjergværkets forskjellige Etager i Forbindelse med hverandre. Den store Tunnel med sine
