148
ikke koste dig megen Umag fuldstændig at gøre hende til deres Datter. — Hvorfor gifter du dig saa ikke med hende?«
»Kender du da ogsaa, siden du taler med saa stor Overbevisning, Nellys Mening i denne Sag?«
»Ja den kan jo ingen tage fejl af, og du selv da for Resten heller ikke, Harry; og netop fordi du kender den saa godt, kan du hverken være skinsyg paa mig eller nogen anden. — Men nu gaar Stigen ned i Dybet igen og derfor…«
»Vent lidt, Jack,« bad Harry og holdt Jack tilbage, da han allerede havde løftet sin Fod fra den faste Stige og vilde sætte den paa den bevægelige.
»Hør opmærksomt paa, hvad jeg vil sige dig, Jack; thi hvad jeg siger, er alvorligt ment.«
»Jeg er lutter Øre… det vil da sige, indtil Stigen næste Gang gaar ned, ikke et Sekund længer!«
»Jeg behøver jo ikke at skjule for dig, at jeg virkelig elsker Nelly og af mit ganske Hjerte ønsker at gøre hende til min Hustru…«
»Det var ret, saadan skal det være!«
»Men — saaledes som hun endnu er, vilde jeg have Samvittighedsnag af at fordre et bindende Løfte af hende.«
»Hvad mener du dermed, Harry?«
»Jeg mener, at siden Nelly endnu aldrig har været udenfor Kulgruben, hvor hun jo uden Tvivl er født, kender hun endnu slet intet til Verden oven over. Hendes Øjne og maaske ogsaa hendes Hjerte har sikkert endnu meget tilbage at lære. Hvem véd, hvorledes hun vil føle naar hun faar Indtryk af Menneskene deroppe og deres
