149
Liv. Jeg synes, at det vilde være at føre hende bag Lyset, naar jeg affordrede hende Løftet, før hun efter sin egen modne Overvejelse har erklæret, at hun foretrækker Opholdet i Kulgruben for et hvilket som helst andet Sted. — Forstaar du mig nu, Jack?«
»Ja, saa omtrent… foreløbig forstaar jeg, at du vil forlede mig til heller ikke at benytte Stigens næste Bevægelse. Naa, vi beslutter altsaa, at du først sender Nelly en Tur til en Pensionsanstalt i den gamle »Røgskorsten« deroppe, førend hun kan blive din.«
»Nej, Jack,« svarede Harry, »jeg kan selv være Mand for at lede min tilkommende Kones Opdragelse.«
Det gør du ogsaa meget bedre i, Harry!«
»Men først vil jeg i hvert Fald have, at Nelly selv skal anstille en Sammenligning mellem Gruben og Oververdenen. Hvis du elskede en ung, blind Pige, og man sagde til dig: Inden en Maaned vil hun være helbredet! vilde du saa ikke vente med Brylluppet, indtil Helbredelsen var fuldbyrdet?«
»Jo, ganske sikkert,« svarede Jack.
»Nuvel, Nelly er ogsaa paa en Maade blind, og førend jeg beder hende blive min Hustru, vil jeg have Sikkerhed for, at hun virkelig foretrækker mig og mine Livsforhold for andre, som hun nu først skal lære at kende. Hendes Øjne maa først have set Dagens Lys!«
»Fuldkommen rigtig!« sagde Jack Ryan. »Naar skal denne Operation gaa for sig?«
»Inden en Maaned, Jack; Nellys Øjne vænner sig lidt efter lidt til de elektriske Lampers straalende Lys. Det er Forberedelserne. Inden en Maaneds Forløb vil hun, haaber jeg, have set Jorden og mange af dens
