Denne side er blevet korrekturlæst
153
ønskede sig ikke for nogen Pris i Verden en anden Svigerdatter. Harrys Kammerater glædede sig over hans Lykke, den unge Pige var jo ganske uafhængig og behøvede kun at spørge sit eget Hjerte til Raads.
»Hun og han? — aldrig!«
(Se Teksten Side 154).
Men naar Hvilens Time var kommen, naar de elektriske Straaler ikke mere kastede deres Lys ud i det mørke Dyb, og Natten udbredte sit tætte Slør over den lille Arbejderby — hvorfor kunde man da stedse se et hemmelighedsfuldt Væsen snige sig frem fra en af Aber-
